Lene Hvam

Psykolog

Kerneområder: Terapi, rådgivning og coaching af voksne over 25 år. Tilbyder også parterapi.

Cand. Psych., aut. Indehaver. Kerneområder: Terapi, rådgivning og coaching af voksne og unge. Parterapi. Foredrag og kurser. Supervision til psykologer og andre faggrupper.

Jeg hedder Lene Hvam og er universitetsuddannet psykolog og blev autoriseret af Dansk Psykolognævn i 2004. Jeg har mange års erfaring i at hjælpe voksne, unge og også børn med en bred vifte af problemstillinger.

Det har stor betydning for mig at møde dig lige der, hvor du er. Derfor er der i den første samtale typisk fokus på at forstå din situation og problematik og derfra aftale, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig.

I min nuværende praksis tilbyder jeg terapi, coaching og rådgivning til voksne over 25 år.

Jeg hjælper også par og familie relationer i det hele taget. Målet er ofte at genfinde en tryg og god relation, opnå forbedret kommunikation eller hjælp til afklaring af forholdet. Jeg har en videreuddannelse i parterapi.

Læs mere om parterapi her

Af faglige metoder benytter jeg særligt den kognitive behandlingsform (herunder metoden ACT og mindfulness), men jeg anvender dog flere forskellige tilgange og metoder, og tilpasser dette til (lige netop dig) og den problematik, du kommer med.

Du kan læse lidt mere om individuel terapi og nogle af de tilgange, som jeg benytter her.

Jeg har hjulpet mange mennesker med problemstillinger som stress, alle former for angst, depression, livskriser, traumer, parforholdsproblemer, lavt selvværd og arbejdsrelaterede problemer. Problematikken kan også være f.eks. oplevelsen af tristhed, manglende overskud, bekymringstendens, tankemylder og søvnbesvær.

Uanset hvad din problematik er, vil samtalerne have fokus på at hjælpe dig et sted hen, hvor du genfinder trivsel og har fået hjælp til din problematik, fået en større forståelse for dig selv, og nye perspektiver og redskaber, som kan hjælpe dig nu og fremover.

Jeg lægger stor vægt på at møde dig med varme, indlevelse og empati.

Du kan bestille tid hos mig online og skrive til mig her:

Skriv til Lene

13 + 6 =

Cand. Psych., aut. Indehaver. Kerneområder: Terapi, rådgivning og coaching af voksne og unge. Parterapi. Foredrag og kurser. Supervision til psykologer og andre faggrupper.
Uddrag af udtalelser fra klienter:

Kære Lene

tusind tak for uvurderlig hjælp med at finde tilbage til en version 2.0 af mig selv. En udgave med nye indsigter til udsigt.

Kvinde i 50'erne

Kære Lene

Igen tusind tak for den hjælp jeg modtog gennem nogle gode snakke og redskaber fra dig. Specielt arbejdet med værdier har simpelthen gjort en verden til forskel i mit liv og jeg bruger dem aktivt som guide i alt hvad jeg foretager mig faktisk. De er blevet mit fyrtårn og viser mig vej.

Mange venlige hilsner mand i 30erne

Jeg og min kæreste fik hjælp hos dig lige efter sommerferien, og det har bare været så godt for os. Vi har fået et helt andet – og meget bedre forhold – hvor vi skændes langt langt mindre og har fundet en ro. Vi arbejder med det hver dag, men vi har det godt.

Kvinde i 30erne

Kære Lene

Jeg skriver blot til dig for at sige tak. Jeg konsulterede dig sidste forår. Da situationen var allerværst ringede jeg til dig og du var der bare – tak!
Jeg var indhyllet i følelser og dårlig samvittighed – du hjalp mig med at forstå at det ikke var mig den var gal med OG jeg kunne få det meget bedre igen.
Idag har jeg det bedre end jeg overhovedet kan huske jeg har haft før Jeg har overskud og nyder livet igen.

Jeg er dig taknemmelig for din hjælp.

Kærlig hilsen (kvinde i 40erne)

Lene,

du gjorde en stor forskel for mig og min familie dengang med dine ord og påvirkning af min livsopfattelse. Jeg har sagt det før, men gør det gerne igen. TAK, Lene!

Hilsen (mand i 40erne)